Dejligt usikkert

Yes
Det var en sjov udfordring der lå i projektet "Clio Online går live". Ideen om at bruge skuespillere til undervisningsfilm var inspirerende - Hmm: "hvordan kan filmmediet og filmiske greb berretiges i forhold til formidling af viden og som supplement til de traditionelle undervisningssituationer? At producere en film er dyrt og ressourcekrævende, sammenlignet med fx en artikel. Så hvad er det film kan som de øvrige undervisningsmaterialer ikke kan?"
Det var en slags fagligt benspænd som gjorde at vi i processen holdt et stærkt fokus på modtageren og på at undersøge mediets kommunikative forcer i læringskontext. Omvendt var der i kraft af cko midlerne et mulighedsrum, et udviklingsrum som stod åbent. Her var plads til at gå nye veje. Der har endda i projektbeskrivelsen været en (kæmpe) stor grad af åbenhed omkring hvad filmene skulle handle om, hvor mange der skulle være og hvordan vi skulle arbejde. 
Den ret unikke kombinationen af disse to faktorer har skabt rigtig fine rammer for skabelses- og samarbejdsprocessen.

Åh nej
Jeg kan huske at det irriterede mig da vi startede projektet. ("helt ærligt ved I ikke hvad I vil have? - støn, så skal vi også finde på det for dem").
Som skuespiller er det typisk sådan at nogen (ofte instruktør og dramatiker) sætter rammerne, stikker en nogen replikker og siger noget mere eller mindre inspirerende om hvilken form for udtryk de godt kunne tænke sig. Sådan var det langt fra her. Da vi først mødtes var der nogen meget løse ideer om 2 film og vi skulle i øvrigt producere 12-15 stykker, gerne flere, til tre forskellige fag (!). Jeg må indrømme at tanke strejfede mig om hvordan det lige var at den projektansøgning egentlig gik igennem...

Men usikkerheden blev frugtbar
Det er et spørgsmål om usikkerhed - en essentiel faktor i kreative processer - og evnen til at håndtere den. Hvis der ikke er nogen usikkerhed opstår der heller ikke noget nyt, hvis der er for meget usikkerhed risikerer man at det falder fra hinanden og man har fiaskoen. I projekt-terminologi taler man om fx risikoanalyse og 'konsekvensmodellens paradoks. Denne understeger hvor store konsekvenser beslutninger får i starten af projektet mens den faktiske viden om hvad der er den bedste beslutning først opbygges sidst i projektet. I kreative processer omtales den samme faktor som bla. åbenhed eller det ukendte. 
Udfordringen er at usikkerhedsfaktoren kan skabe stor utryghed og modvilje hvis den håndteres dårligt og fx bliver til en modstand mod at træffe valg når det er nødvendigt. 

Konklusionen her må være at vi havde en 'fin grad af usikkerhed' i vores projekt og gode rammer til at håndtere den - hvilket betød at der var gode muligheder for at alle kunne byde ind og tage medejerskab over produkterne - og ikke mindst: Vi har skabt noget nyt og værdifuldt.