Definitionen af lydloget bestemmer hvordan vi undersøger og måler det

En akademisk øvelse ved forskningsprojekter er blandt andet at begrebsafklare og definere de enheder, der undersøges. Begrebsafklaring er dog ikke kun til glæde for akademikeren, men i høj grad også for praktikeren. Begrebsafklaring former i høj grad løsningshorisonten for en given problemstilling, uanset om den har akademisk eller praktisk karakter.

Begrebsafklaring i Exploring Sound Logos projektet, og dermed mit heraf afledte speciale, har ført til en lettere diskussion af, hvilken betydning definitionen af et lydlogo som enhed har af praktisk betydning for forståelsen af arbejdet med det. 

I mange år har det store spørgsmål for mange marketingsfolk været, hvordan lydlogoer, og lydbranding generelt, kan måles på bundlinjen. Hvordan kvantificerer man lydens værdi i brandsammenhæng? Og hvordan defineres successkriterier for små akustisk sekvenser såsom lydlogoer i kombinition med eksisterende brand elementer overhovedet? 

I Exploring sound logo projektet - og (igen) i mit heraf afledte speciale - definerer jeg ikke lydlogoer som musik, men som et brand element. Hvis et lydlogo defineres som musik, er både virksomheder og forskere bundet af en diskussion i musiske termer såsom genre, (personlige) musik præferencer, komposition mv. 

Ser vi derimod lydlogoer som et brand element, kommer vi udover denne diskussion og kan da diskutere fænomenet i et markedsførings- og brandingperspektiv med tilhørende termer. Det giver os samtidig mulighed for at sammenstille lydlogoet med andre brand elementer (såsom visuelle logoer og slogans) og evt. se på interaktionen herimellem.

Hvilken indflydelse dette praktisk har på virksomheders problemstilling med at måle lydbranding på bundlinjen kan du læse videre om på min blog her:  

http://juliewinther.blogspot.com/