Creative Business Cup - 6 måneder senere
Af: Aya Okamura
Vinderen af 2.pladsen i sidste års CBC "SÆSON" er nu landet i Japan!
Fra denne måned kan tæpperne ses på "Gallery Shuno Ginza", i hjertet af Tokyo.
14 måneder er der gået siden ayanomimi for første gang præsenterede konceptet for tekstildesigneren Krestine Kjærholm - og projektet om de små tæpper gik igang.
Som juryen kommenterede ved sidste års CBC finale, er det lykkedes os at tage hul på det japanske marked på et tidligt stadie, netop fordi SÆSON er "et koncept der tænker det japanske marked fra starten."
Selvom der stadig er lang vej til at forretningen kører på skinner, så er det denne kulturelle forståelse for Japan, som ayanomimi fortsat vil arbejde med for at udvikle konkurrencedygtige projekter og produkter.
Siden CBC konkurrencen er det gået stærkt med SÆSON, takket være sparraing fra Insights Nordic, Connect Danmark, CKO, og Væksthuset (præmierne fra Creative Business Cup 2011). Jeg håber at dette års konkurrence vil blive ligeså inspirerende som sidste år, og vil opfordre til at alle med en interesse i at forbinde kreativitet til en forretning deltager. Held og Lykke.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

