Brugerinddragelsesmetoder part 4 – Kontekst Interviews og Mash-Up af findings

I dette sidste indlæg vil jeg beskrive, hvordan vi brugte outputtet fra vores mobile probes til at lave kontekst interviews. Til sidst vil jeg præsentere vores findings i vores undersøgelse.

Kontekst Interviews
En mobile probe kan give en forståelse af forbrugsadfærd, handlinger og situationer. Men hvis man vil have indsigt i brugernes værdier, må man et dybere niveau ned. Det kan gøres gennem kontekst interviews.

Med afsæt i mobile probe data interviewede vi 3 brugere hjemme på deres værelser. Gennem mobile probe opgaven fik brugerne lov til ubevidst at reflektere over musikken i deres hverdag. Vores kontekst interviews greb fat i disse refleksioner og blev opbygget i tre faser:

Opvarmning
I mobile proben blev respondenterne bedt om at nævne deres tre ynglings numre. Vi indledte interviewet ved at spørge, hvorfor de havde valgt disse tre numre, og om der lå nogle historier bag. Den interviewede havde allerede tilkendegivet informationer og det var naturligt at fortælle mere om det.

Vis mig hvordan
Den interviewede fik til opgave at vise, hvorfra ynglings numrene og andet musik høres. Medierne blev scannet, mens vi spurgte ind til, hvordan de anvendtes. Denne del skabte en forståelse for, hvordan musikken tilegnes, fra hvilke sites og navigationen heri, samt hvilke digitale præferencer den interviewede havde.

Collagefortælling
Brugeren fik udleveret egne tilsendte billeder sammen med en række udklippede billeder, fungerende som memorytrickere. Mobile probes billederne blev limet på et blank papir og memorytricker billeder blev udvalgt og limet på, mens der blev spurgt ind til oplevelserne. Med kittet kunne brugeren selv eller i fællesskab med intervieweren skabe en personlig collage af dennes ’musikrum’.

Findings af undersøgelsen
Tilbage på kontoret gennemgik vi samtlige data; mobile probe billeder, collagefortællinger, interviewnoter og transskriberinger. På post-its skrev vi  væsentlige observationer eller udtagelser fra den indsamlede data. Undervejs klistrede vi post-its op og tematiseringer blev udviklet visuelt. Ovenstående billede illustrerer de enkelte tematiseringer.

Resultatet af undersøgelsen:

Musik er kunst
For en mindre gruppe er musik kunst. De oplever musikken ved at fordybe sig i rytmer, lyrikken, genren og er interesseret i viden omkring kunstneren. Disse køber oftest musik og helst i form af cd’er for at opnå fuld kvalitet. De vil helst opleve musikken selv, musik er personligt. De bruger musik fra nicherne og har kendskab til sider på nettet, hvor de kan læse anbefalinger og anmeldelser om lignende musik for inspiration.

Musik som socialt element
I researchen ses det, at sociale medier er en stor del af brugergruppens hverdag. De skriver sms’er til hinanden, chatter over msn eller facebook i og efter skolen.
Online chats bruges til at sende musik til hinanden via links fra youtube eller mp3-filer. Musikoplevelsen deles eller også er det for at skabe kontakt. Musikanbefalinger fra venner har større påvirkning ved en stor del af brugerne, da afsenderen står inde for at det er godt.

Musik er minder
De unge forbinder og relaterer musik til personer og situationer, og musikken huskes gennem disse minder. Minder der omhandler personer - kæresten eller måske en person der er gået bort, ferier, steder, små pudsige situationer eller noget vigtig der er sket i livet.

youtube - en indgangsvinkel til musik
Youtube er en stor spiller i de unges musikforbrug. Her gives adgang til en gratis tjeneste, som kan underbygge adskillige behov uden, at de unge skal oprette en brugerprofil. Youtube anvendes til baggrundsmusik, gennemlytning af numre før downloadning, samt kobler musikvideoer sammen med musikken eller giver inspiration til andre versioner af et nummer. Youtube giver musikken andre indgangsvinkler. Sitets popularitet hænger måske i høj grad sammen med, at musikken via et copy-paste af link kan deles med venner på messenger, postes på facebook vægge eller simpelt downloades og konverteres til mp3-filer med et gratis program. De unge er vant til muligheden for, at musik kan forbruges og tilegnes gratis, og holdningen til pirateri er lav.

Image gennem musik
De digitale musik forbrugere køber sjældent musik. Hvis det sker, er det med en kunstner de kender og hvor de ved, at de vil høre hele cd’en. Flere fortalte de købte singler, hvis de støttede et godt formål og henviser til den seneste støttesang for Haiti. Her har de altså samvittighedsovervejelser.
I klasserne vidste alle hvem, der kunne finde ud af at downloade, og skaffe det nyeste musik. Disse skaber sig et image gennem deres digitale kunnen og kan påvirke, hvilken mainstream musik, vennerne bør høre.