Brugerinddragelsesmetoder part 1 - Journey Map
Af: Kristian Krämer
Før sommerferien beskrev jeg hvordan vi udvalgte vores målgruppe til vores brugerinddragelsesproces. I de kommende indlæg vil jeg beskrive hvilke brugerinddragelsesmetoder vi har brugt – og hvordan vi har brugt dem.
Jeg vil komme omkring følgende metoder:
- Journey Map
- Screening af forbrugere
- Mobile Probes
- Gruppering af forbrugsmønstre
- Kontekst Interviews
- Mash-up af findings
Journey Map
Indledningsvist har vi lavet et Journey Map, der skal illustrere et musikforbrugs facetter. Vi har delt et musikforbrug op i en passiv og aktiv deltagelse. Sidstnævnte cirkler om begrebet tilegnelse af musik, hvor brugeren udøver en aktiv handling for at få adgang til musik. Den passive anvendelse er kontekstuel og ude af brugerens umiddelbare og fulde kontrol, men kan anses som inspiration til en aktiv anvendelse af musik.
På baggrund af vores Journey Map defineres ’musikforbrug’ som en ’aktiv anvendelse’ af musik.
Musikforbrug sker når brugeren selv:
- tilegner sig adgang til musik
- på egen opfordring lytter til musikken
- administrerer musikken på egen eller andres computer
Vores Journey Map fungerer som en visuel researchguide for brugerresearchen. Aktiviteterne i den aktive anvendelse har tilknyttede research spørgsmål, der løbende er opstået under den indledende analyse. Ved at opbygge dette overblik kan man bedre udvælge relevante brugercentrede metoder.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

