Brugerinddragelse og socialt udsatte

Hvad stiller man op med 30-100 ølglade borgere, som ikke har et sted at være?

Kunstner Kenneth Balfelt mente, at her var rum til en proces, hvor brugerne ikke blot skulle spørges til råds, men aktivt inddrages og involveres i designet af en plads. Brugerinddragelse kan være mange ting og Kenneth Balfelt har taget begreb helt ud til kanten i udarbejdelsen af et nyt mødested til de mange ølglade borgere, som tidligere benyttede Enghave Plads.

Pladsen omkring den store kastanje har været til stor debat, efter det blev besluttet, at den måtte lade livet for Metro-byggeriet. Specielt har dette konsekvenser for de mange socialt udsatte der dagligt mødtes på pladsen, og som nu ikke havde en plads at socialisere på. I samarbejde med Thomas Egholm fra Vesterbro Lokaludvalg, Spektrum Arkitekter og arkitekt Chalotte Vad tog Kenneth Balfelt derfor kontakt til de tidligere brugere af Enghave Plads.  

På en gåtur med brugerne fandt de en ny plads, Enghave Minipark, som blev udgangspunktet for samarbejdet. Derefter blev der udformet ønsker til og planer for området. Her kunne brugerinddragelsen sagtens stoppe og de professionelle tage over, men det gjorde det ikke. Da der fx opstod problemer med at få tilladelse til alle de tiltag, brugerne ønskede sig, blev det ikke Kenneth Balfelt der tog beslutningen om prioriteterne, men brugerne selv, som skulle vælge, hvorefter de bl.a. besluttede at arbejde for et pissoir fremfor springvand og bålplads – hvilket efter lange forhandlinger med kommunen lykkedes. På den måde har brugerne været med i alle processerne med at planlægge, beslutte og bygge til området, og herigennem også fået et langt større tilhørsforhold til området, end hvis kommunen blot havde styret processen alene.