urban Breakfast - Køge Kyst

Anden salon om samtidskunst, leg og performativitet i det offentlige rum fandt sted på Køge Havn omkring en ”urban morgenmad”.

Dette referat skal læses med henblik på at der har været en åben dialog hvor alle deltagerne har bidraget aktivt. Nogle af de udsagn der står ovenover skal ikke læses som retningsgivende udsagn men er i højere grad udtryk for en løs diskussion med mange holdninger og bidrag. 

Den ”urbane morgenmad” dannede ramme for en kort præsentation af de 12 deltageres arbejdsfelt og efterfølgende en åben dialog.

Morgenmaden startede ud med et oplæg fra Køge Kyst der åbnede op for en diskussion af kultur som drivkraft for byudvikling.

Den efterfølgende debat centrerede sig omkring hvordan man kan bruge og aktivere rum i bl.a. et post industrielt landskab. Der blev overordnet snakket om kreativitet som et omdannelses projekt, at man i nedslidte postindustrielle områder ofte hiver en ” shaman” ind. Shamanen er en kreativ ånde mager der skal være med til at skabe liv i det forladte område. Dialogen centrerede sig om shamanens rolle med særligt henblik på det blivende vs. det midlertidige indgreb i et område som den overordnede tematik. Herunder blev betydningen af ejerskab for i brug tagning af et givent område og kunst i det offentlige rum berørt

Det blivende vs. det midlertidige - foks på byudvikling

Selve diskussionen blev sat i gang med spørgsmålet – kan man bruge midlertidigheden i byrummet for at få sat en proces i gang omkring det blivende?

- Der blev sat spørgsmålstegn ved om det midlertidige i byrummet er en ”nem” løsning i stedet for det blivende. At der er en berøringsangst overfor det det blivende når man planlægger i dag

- Dog kan det midlertidige fungere som en slags behovsundersøgelse af et givent område. Det kan være med til at danne ramme om en undersøgelse af om der er et konkret  behov for at benytte området og det kan være med til at skabe dialog omkring byfornyelse i område.

Med  fokus på det midlertidige og det blivende drejede samtalen sig ind på at byfornyelse danner rammer for at rekreation kan opstå. At nye historie fortællinger kan opstå på stedet blev der lagt vægt på:

Ejerskab 

-       Her blev der især lagt fokus på folks ejerskabet til et givent område.

-       Er der et ejerskab til et givent område og hvis ja hvordan.

-       Dualitet mellem ”by shaman” og ejer. Hvad er det for nogle rammer man ligger ned over byfornyelses processen. Hvad er det for et ejerskab shamanen/ kunstneren har til det pågældende område de beskæftiger sig med vs. dem der bruger området.

-       Vigtigt at inkludere hvilke behov ”ejerne” af et givent område har både med henblik på det midlertidige og det blivende.

-       En shamanen er diagnostikeren – læseren af byen. Shamanen ligger vægt på at stille en diagnosen for byen. 

-       Shamanen skal ikke definere de rum han/hun beskæftiger sig med.

-       Der bliver bl.a. påpeget at for at skabe ejerskab er det vigtigt at folk selv kan få lov til at skabe noget i et givent område. At der er en form for lokal forankret produktion tilstede som er med til at skabe en tilknytning til området - en ny industrialisme i et område der engang har været præget af produktion.

-       Muligheds rum blev berørt som et rum hvor der er plads til flere, hvor vi kan mødes på tværs og møde de andre. Steder hvor man kan være sammen med andre men også være sig selv. 

Kunst i rummet 

Med fokus på en diskussion af planlægning – hvor det man ofte ser planlægning der kommer oppefra bliver som noget deterministisk og ”planlægning” der kommer nede fra og op bliver set som noget godt. Af hvor vigtigt det er for en udvikling og retænkningen af det forladte område at man har en underlæggende ramme en forudsætning for at få skabt det attraktive flow af liv. Her er det vigtigt ikke at sætte det ene planlægningsdogme op imod det andet. Men i højere grad lade kunsten blive et instrument i udviklingen.

Hvad kan kunst skabe i det offentlige rum?

-       Kunstværket rummer en herlighedsværdi

-       I herlighedsbegrebet ligger der også en autencitet i oplevelsen.

-       Kunsten bliver synlig med vores deltagelse i rummet

-       Vigtigt at kunsten også har kant, at den kan lave disharmoni

-       At vi ikke altid genkender os selv i kunsten

-       Møde mellem rum, kunst og folk. Hvordan får man folk til at sætte sig . hvordan motivere man en adfærd

-       Kunsten kan rumme et potentiale for fællesskabet

-       Kunst er noget der skal gives. Det at være i et rum er noget der skal indtages og optages. Selve fremtrædelsen af rummet, rummer et potentiale derfor er selve rummet interessant. At læse rummet, at lade noget nyt vi ikke har lagt mærke til stå frem. Dette sætter noget i gang der ikke rummes i sproget hvorimod værket/kunsten i højere grad kan italesættes.

-       Denne egen indtagelse af et givent rum er vigtig i udviklingen af rummet. Den blotte tilstedeværelse af et rum er ikke noget i sig selv før jeget går ind i det.

-       Derfor står kropslighed som noget central i rummet, her kan legen og den kropslige agangagerende kunst spille en rolle for i brugtagelse af et rum/område.