FAQ
Spørgsmål og svar om den gode ansøgning til CKOs vækstpulje
I denne vejledning finder du svar på de spørgsmål som andre har stillet til CKO. For den juridisk bindende formulering af kriterierne i vækstpuljen henvises til menupunktet: Hvordan ansøger man?
1. Hvad kendetegner et godt projekt?
Kort og godt. Et godt projekt er kendetegnet ved at der er:
- Taget udgangspunkt i konkrete udfordringer for én eller flere virksomheder. Udfordringerne bør være relateret til virksomhedens vækstpotentialer.
- Klar inddragelse af og forankring hos virksomhederne som skal have løst sin eller deres udfordringer.
- Deltagelse af en eller flere kreative aktører som har kompetencer der er centrale for at løse virksomhedens udfordring.
- Klar inddragelse af og forankring hos de kreative aktører i kultur- og oplevelsesøkonomien.
- En proces, der er skitseret så det er tydeligt, at det er inddragelsen af de kreative kompetencer der imødekommer udfordringen.
- Videnspredning hvor det er tydeligt, hvem målgruppen for projektets resultater er og hvordan der kommunikeres til denne målgruppe.
Og ikke mindst:
- En god idé, der ikke nødvendigvis er set før eller som i det mindste har en ny form eller en ny målgruppe.
2. Når CKO skriver, at projektet skal være klart forankret hos både virksomhederne og hos de kreative aktører, hvad mener I så?
Vi kigger i budgettet. Er der et klart økonomisk ejerskab fra begge sider? Den endelige beløbsgrænse vil variere fra projekt til projekt, men kreative aktører og erhverv bør være tydelige også i budgettet.
3. Vores projekt omhandler oplevelsesøkonomi. Er det korrekt at puljen støtter projekter inden for oplevelsesøkonomi?
Der er i dag rigtig mange ting der kaldes oplevelsesøkonomi. CKOs vækstpulje støtter en begrænset del af disse projekter. De projekter vækstpuljen støtter er meget specifikt de projekter, der har fokus på forretningsudvikling og vækst kombineret med brugen af kreative kompetencer. Det betyder også at andre projekter inden for, hvad der normalt kaldes oplevelsesøkonomien, ikke falder inden for puljens mål. Her kan eksempelvis nævnes; udvikling af en region som turismedestination, udvikling af samspil mellem eller drift af kulturinstitutioner, enkeltstående events eller udvikling af oplevelser i virksomheder uden brug af kreative kompetencer. Når puljen ikke støtter hele det oplevelsesøkonomiske felt skyldes det at puljen særligt sætter ind, hvor der er brug for en løftestang og hvor der vurderes at være endnu uudnyttede potentialer i dansk oplevelsesøkonomi.
4. Hvem er ’de kreative aktører i kultur og oplevelsesøkonomien’?
De kreative aktører er ikke alene scenekunstnere eller billedkunstnere. De kreative aktører er generelt personer eller organisationer, der besidder kreative og/eller æstetiske kompetencer. Er du i tvivl om, hvorvidt den organisation eller person du har i tankerne er kreativ, så skriv de kreative kompetencer ned, som personen eller organisationen har, og se om det er netop disse kompetencer, der bringes i spil i projektet til at løse en udfordring for en eller flere virksomheder.
5. Er alle organisationer der arbejder med oplevelser kreative?
Mange af disse organisationer har sikkert medarbejdere med kreative kompetencer, men det er vigtigt tydeligt at kunne identificere de kreative kompetencer, der indgår i projektet og at kunne sandsynliggøre at det netop er disse kompetencer der kommer i spil i projektet. Der kan givetvis også være organisationer i kultur- og oplevelsesøkonomien som primært er kendetegnet ved at kunne drive en forretning på andres kreativitet eller performance og som ikke selv er kreative.
6. Er alle virksomheder målgruppen?
Ja, men for de der allerede arbejder professionelt med oplevelser (eksempelvis oplevelsesattraktioner og kulturinstitutioner) gælder det, at de klart skal dokumentere at projektet omhandler helt nye og for dem utraditionelle måder at arbejde med oplevelser.
7. Betyder det, at det er sværere for de der allerede arbejder med oplevelser (museer, oplevelsesattraktioner mv.) at søge som virksomhedspart?
Ja som udgangspunkt, men det skyldes at puljen primært er tænkt som et redskab til at støtte de, der ikke i dag arbejder med oplevelser.
8. Kan disse professionelle oplevelsesaktører (museer, oplevelsesattraktioner mv.) så indgå i projekterne som kreativ part?
Kun såfremt der udpeges helt specifikke kreative kompetencer i disse organisationer, som spiller en central del i løsningen af virksomhedernes vækst-rettede udfordringer.
9. Hvad menes med kriteriet ’vækst i kultur og oplevelsesøkonomien’
Resultatet af et gennemført projekt med støtte fra CKO skal være, at der er en eller flere virksomheder som opnår et vækstpotentiale. Her tænkes i første omgang på traditionelle erhvervsmæssige kriterier for vækst: arbejdspladser, eksport, samt nye produkter, processer, kommunikation eller organisation, der understøtter et vækstpotentiale. Der tænkes derimod i langt mindre grad på forøget publikumsoplevelse i kulturinstitutioner, turismeoplevelser i byer eller regioner med mindre noget sådan samtidig har direkte erhvervsmæssige effekter.
10. Jeg er selv en dygtig kreativ person/organisation, men mangler en virksomhedspart. Hvor går jeg hen for at finde en virksomhed der vil være med?
- Hvis du kontakter CKOs medarbejdere kan vi måske hjælpe dig.
- Måske kan du finde rådgivere eller eksperter på CKOs hjemmeside, som selv er kreative eller som vil kunne skaffe kontakt til en virksomhed, der matcher det du kan. Måske kan du forvente, at disse eksperter gerne selv vil være med i projektet, men det kan måske også være en fordel at have en tredjepart med, hvis du ikke selv er så vant til at samarbejde med virksomheder.
- Du er meget velkommen til at skrive et opslag på www.cko.dk eller bede os om at sende en konkret forespørgsel ud. I så fald er det vigtigt at du beskriver din ide og dit behov meget tydeligt, klart og kort.
11. Jeg er selv en virksomhed med ambitioner om vækst gennem kreativitet og oplevelser i min forretningsudvikling, men mangler en kreativ part. Hvor går jeg hen for at finde en kreativ part, der vil være med og som har forståelse for forretning?
- Hvis du kontakter CKOs medarbejdere kan vi måske hjælpe dig.
- Måske kan du finde rådgivere eller eksperter på CKOs hjemmeside, som selv er kreative eller som vil kunne skaffe kontakt til kreative aktører med interesse for og kompetencer til at løse dine udfordringer. Måske kan du forvente, at disse eksperter gerne selv vil være med i projektet, men det kan måske også være en fordel at have en tredjepart med, hvis du ikke selv er så vant til at samarbejde med kreative aktører.
- Du er meget velkommen til at skrive et opslag på www.cko.dk eller bede os om at sende en konkret forespørgsel ud. I så fald er det vigtigt at du beskriver din ide og dit behov meget tydeligt, klart og kort.
12. Hvilken rolle kan konsulenter spille?
Det er ingen hindring at der indgår konsulenter i projektet. Ofte kan dygtige konsulenter spille en rolle som formidlere mellem erhvervslivet og de kreative aktører. Når det er sagt, er det vigtigt at projektet primært er båret af samarbejdet mellem kreative aktører og erhverv og ikke primært af tredjepart. Konsulenter kan også spille en rolle i forhold til projektledelse og/eller videnspredning, så længe dette ikke sker på bekostning af at projektet skal være forankret hos de kreative aktører og det øvrige erhvervsliv.
13. Hvilken rolle kan erhvervsservice-aktører spille?
Samme rolle som konsulenter.
14. Kan vi søge med et netværk af virksomheder?
I princippet ja, men for at opnå støtte, skal det fremgå helt klart, hvordan hver af de virksomheder der indgår, har klare udfordringer, som løses gennem inddragelsen af specifikke kreative aktører og med et klart medejerskab fra alle virksomheder. Det vil derfor umiddelbart være lettere at komme igennem med en ansøgning, som tager udgangspunkt i de enkelte virksomheder.
15. Jeg repræsenterer en virksomhed / vil samarbejde med en virksomhed, der ikke er dansk. Hvordan forholder CKO sig til dette?
Hvis det kan sandsynliggøres, at væksten som følge af projektet finder sted i Danmark i form af eksempelvis arbejdspladser, er dette ikke noget problem for CKO.
16. Jeg repræsenterer / vil samarbejde med en virksomhed, men jeg er i tvivl, hvorvidt den er for stor/lille.
Der kan være vækstpotentiale i både små og store virksomheder. Projekterne vurderes ud fra vækstpotentialet frem for størrelsen på virksomheden.
17. Jeg er kreativ part i et projekt, men har også selv en virksomhed der sælger kreative ydelser. Hvordan ser CKO på det?
Positivt. Vi ser ikke noget problem i at de kreative aktører allerede er etablerede virksomheder.
18. Projektet har allerede hyret en kunstner til at male facaden. Kan det tælle som den kreative part.
Nej, de kreative aktører skal spille en central del i projektet som forretningsudvikling. Facadeforskønnelse er måske en god idé for virksomheden, men ideen må betragtes som en relativ banal brug af kreative aktører. CKO søger at støtte spændende og nye måder at bruge de kreative kompetencer på.
19. Kan vi søge til en foranalyse af, hvilke virksomheder eller kreative aktører vi skal inddrage?
Nej, ikke umiddelbart (det kan dog ikke udelukkes under ganske særlige omstændigheder). CKO forventer, at ansøgere har foretaget de foranalyser, der udpeger udfordringerne hos virksomhederne og som illustrerer at udfordringerne kan løses på kreativ vis.
20. Kan der søges uden navngivne virksomheder?
Ja, men sådanne ansøgninger vil blive vægtet markant lavere end ansøgninger med forankring i konkrete virksomheder.
21. Kan der søges uden navngivne kreative aktører i kultur- og oplevelsesøkonomien?
Ja, men sådanne ansøgninger vil blive vægtet markant lavere end ansøgninger med forankring i konkrete kreative aktører.
22. Støtter puljen events?
Puljen støtter ikke enkeltstående events, men events kan udmærket være en del af den formidling, der skal være del af projektet. Ligeledes kan workshops og events mellem projektets partnere være en helt naturlig del af projektets indhold.
23. Hvor lang varighed skal projekterne have?
Projekter skal være længere end en enkeltstående event. Projekter kan maksimalt have en varighed på ni måneder fra opstart til afslutning.
24. Støtter puljen ph.d. projekter?
Ikke som udgangspunkt. Men hvis en ph.d. tilknyttes et i øvrigt godt projekt er det ikke udelukket, at det kan indgå som en mindre del af projektet.
25. Kan vi søge til byggeri?
Nej.
26. Kan der søges til udvikling af oplevelsesattraktioner – hvis eksempelvis vi gerne vil formidle vores erhvervshistorie i vores by?
Såfremt virksomhederne vurderer, at udvikling af oplevelsesattraktioner med dem som tema, vil have en markant positiv effekt på deres forretning, er dette muligt, dog på den betingelse at dette sker med inddragelsen af kreative aktører. Det er dog CKOs forventning, at det er de færreste danske virksomheder, der bedst udnytter potentialerne i oplevelsesøkonomien ved at udvikle oplevelsesattraktioner.
27. Kan der søges til dokumentation af potentialerne og effekterne af at arbejde med kultur- og oplevelsesøkonomi som forretningsudvikling?
Dokumentation af potentialerne og formidling af potentialerne er en naturlig del af et godt projekt. Men CKO yder ikke støtte til projekter, der alene omhandler dokumentation af effekter.
28. Kan der søges til bogudgivelser og udvikling af metoder til kultur- og oplevelsesøkonomi som forretningsudvikling?
Meget gerne som en del af projektets videnformidling, men sådanne udgivelser kan ikke stå alene og bør være knyttet til et konkret projekt om samarbejde mellem kreative aktører og virksomheder.
29. Virksomhederne og kreative aktører kan finansiere deres deltagelse i projekterne med bl.a. løn. Hvad indgår i denne udregning og hvordan beregnes den?
Lønnen udregnes som bruttoløn. Bruttoløn er arbejdsgiverens udgift til løn, pension, ferieforpligtelse og arbejdsmarkedsbidrag for en medarbejder. Derimod dækker den ikke udgifter, der ikke er direkte lønudgifter fx telefon, computer, skrivebordsplads og andre medarbejdergoder (se fællesudgifter nedenfor).
Eksempel på udregning af bruttoløn:
Nettoløn pr. måned (det medarbejderen får udbetalt) | 30.000 kr. |
Pension (fx 10%. af lønnen) | 3.000 kr. |
Feriepenge (12½%. af 30.000 kr.) | 3.750 kr. |
Ferietillæg (1%. af 30.000 kr.) | 300 kr. |
Diverse bidrag (ATP, AER, AES m.m., estimeret) | 450 kr. |
Bruttolønnen (Udgift for arbejdsgiveren) | 37.500 kr. |
Timelønnen udregnes ved at dele den årlige bruttoløn med 1.640 timer (52 uger af 37 timer = 1.942 timer minus 5 ugers ferie og helligdage).
Eksempel på timeløn
Bruttoløn på 37.500 kr. x 12(måneder) = 274 kr. i timen.
1.640 (timer)
Hvis denne medarbejder bruger 150 timer på projektet, bliver den løndel som tilskud beregnes på baggrund af:
150 timer x 274 kr. pr. time = 41.100 kr.
30. Hvordan får vi dækket de udgifter der er til at have en medarbejder som rækker ud over lønudgifter?
Disse kan dækkes som fællesomkostninger .
Fællesomkostninger indbefatter udgifter, der ikke er direkte lønudgifter fx telefon, computer og andre medarbejdergoder. Fællesomkostningerne må maksimalt udgøre et beløb svarende til 20% af bruttolønnen. Det er dermed antallet af timer og timelønnen, der indgår i projektet, der får betydning for, hvor store fællesomkostningerne er.
Eksempel på fællesomkostninger
Fællesomkostninger pr. time:
274 kr. (timeløn) x 20% = 55 kr. pr. time
Fællesomkostninger i alt:
Hvis man bruger 150 timer i projektet med en timeløn på 274 kr. pr. time, bliver fællesomkostningerne:
150 timer x 55 kr. pr. time = 8.250 kr.
31. Kan vi søge med projekter hvor en partner får mere tilskud end de 50% for private og 75% for offentlige institutioner, så længe den samlede støtte er inden for den samlede grænse som udregnes på baggrund af deltagelsen af offentlige og private partnere?
Nej. Alle projektpartnere skal vise et engagement i projektet der svarer til de angivne procentsatser for medfinansiering.
32. Hvordan fungerer det med moms i støtten?
- Virksomheder og offentlige institutioner der har udgifter til moms og som ikke kan afløfte moms, kan modtage medfinansiering fra CKO til denne.
- Virksomheder og offentlige institutioner, der kan afløfte hele eller dele af momsen, kan ikke modtage medfinansiering fra CKO til den del af momsen, der kan afløfes. Dette skyldes, at man ikke kan få momsen betalt to gange fra staten.
- For alle parter gælder det, at udgifter til direkte løn ikke kan pålægges moms. Dette skyldes, at løn ikke er momsbelagt. Såfremt der er tale om konsulenters løn i form af konsulentopgaver, er der ikke tale om løn men om direkte projektudgifter, hvorfor reglerne under pkt. 1 og 2 gælder.
33. Jeg har andre spørgsmål. Hvor finder jeg svar på dem?
I ansøgningsvejledningen finder du svar på spørgsmål vedrørende budget og tildelingskriterier. Hvis du, når du har læst denne, stadig er i tvivl, så kontakt CKOs medarbejdere.
