Studietur: Brugerinddragelse i aktion
Reach Out netværket inviterer på ”brugerinddragelsesaktion” som et af efterårets netværksmøder.
Inspireret af fænomenet ”pub-crawl” søger vi derfor en række indspark til, hvor eller hvem vi skal besøge. Eneste betingelser er:
- Stedet skal være et godt eksempel på brugerinddragelse og kan tjene som inspiration til andre, som arbejder med kunst og kultur.
- Der skal være plads til minimum 40 personer
Kom gerne med forslag til et interessant konkret sted eller en særlig præmis, som et sted skal indeholde for at du vil synes det var interessant. Skal det sted, vi skal besøge eksempelvis kunne provokere? Være helt anderledes end det du normalt ser? Være fokuseret på en særlig målgruppe? Ligge i cyberspace? I Køge? Eller noget helt andet?
På dagen kører vi en bus ud til to-tre steder i en passende radius i Danmark, hvor brugerinddragelsen er central og kan fremvises til en masterclass. Der vil blive walk-n-talk, debat og inspiration.
Vi håber på mange gode indspark.
Skriv eller ring til Lene Overgård Pedersen på lop@cko.dk eller tlf. 4674 0298
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender

