SpilBar 9000: Crowdfunding - genialt eller spild af tid og energi?
Tema: Crowdfunding - genialt eller spild af tid og energi?
På én og samme tid kan man få sit spil finansieret, en masse fans, og en masse positiv omtale. Vejen til succes er lagt og det endda uden særlig meget arbejde!
Vi undersøger på denne SpilBar, om crowdfunding i virkeligheden er så genialt, som det lyder, eller om det måske i virkeligheden er en model, der tager for meget energi og tid i forhold til outputtet. Hvad kan man som dansk spiludvikler forvente at få ud af crowdfunding? Hvordan bør man gribe det an? Og er Danmark overhovedet parat til crowdfunding-fænomenet?
Program:
16.30 - 16.45: Velkomst
16.45 - 17.15: Michael Eis: Hvorfor og Hvordan?
17.15 - 17.45: Kasper Nesager: Crowdfunding, er det ikke tiggeri?
17.45 - 18.00: Debat
18.00 - 19.00: Socialisering og øl
Michael Eis
Michael Eis er grundlægger og daglig leder af Danmarks første crowdfunding site for kreative projekter og andre gode initiativer, Booomerang.
Michael kommer og fortæller om fordelene ved crowdfunding og de forhindringer, som f.eks. den danske kultur skaber i relation hertil. Han giver også sit bud på den bedste strategi for en crowdfunding kampagne på baggrund af de projekter, der kører, og har kørt, på Booomerang platformen.
Kasper Nesager
Kasper er teamleder og grundlægger af virksomheden Based on Experience med mere end ti års erfaring som spil-kritiker og skribent ved flere danske teknologi fokuserede medier. Ydermere var han med til at stifte Dansk Spilråd.
Based On Experience teamet prøvede for nyligt at crowdfunde spillet,Me Ning of Greed, men de nåede desværre ikke det mål, de havde sat sig. Kasper vil til SpilBaren fortælle om holdets oplevelser og erfaringer med crowdfunding i forbindelse med kampagnen for Me Ning of Greed.
Det er gratis at deltager, og du tilmelder dig arrangementet her: http://shareplay.ning.com/events/spilbar-9000-5
Om SpilBar 8000:
SpilBar 8000 henvender sig til alle spilproducenter, -udviklere og – entusiaster. SpilBar er GRATIS og bliver afholdt skiftevis i Aalborg, Århus og Viborg, fra kl. 16.30 - ca. 19.00.
Er du interesseret i at blive en del af et netværk indenfor computerspil og interaktive digitale medier, så meld dig ind i DreamGames gruppen.
Har du inputs til deltagerne på SpilBar, så henvend dig til Mette Lund Petersen, mlp@shareplay.dk og få fem minutters taletid til det næste SpilBar arrangement.



