ORDLYD speedforum - - musiklivets mødested på Roskilde Festival 2010
Det danske musikliv er ved at snuble i ord. Derfor har ROSA, MXD, Spillesteder.dk, KODA og Musikzonen besluttet sig for at dedikere årets Roskilde Festival-besøg til at få sat handling bag ordene. Det sker på vores stand Ordlyd i Mediebyen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til et spil Scrabble og en fadøl.
Under festivalen har vi inviteret en række branchefolk til at debattere musikbranchens udfordringer og muligheder ved såkaldte speedforums, der er rundbordsdiskussioner af 30 minutters varighed. Temaerne vil være alt fra etniske minoriteter i rytmisk musik til digitalisering og Karrierekanonens muligheder. Debatterne vil blive kickstartet af en nøgleperson fra musikbranchen ved hvert bord.
Det endelige program med tidsplan, værtnavne og diskussionstemaer vil blive annonceret på vores hjemmeside, når det er klart. Resultaterne af diskussionerne vil blive behandlet ved et seminar til efteråret og bragt til handling ved hjælp af Musikzonen.
Ordlyd kan både findes på Facebook og Twitter
http://twitter.com/ordlydRF
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender

Kan Musikzonen give bedre videndeling?
Er du i mediebyen under Roskilde Festival, så kom og vær med i debatten d. 1/7 kl 17.00 foran vores stand