Netværksmøde: Innovation gennem kunst giver resultater
Innovation gennem kunst skabte forandringer og resultater for KL’s Center for ledelsesudvikling (CLU), da de i foråret 2011 indgik i et samarbejde med Kunstgreb. For konsulenterne blev mødet med kunstgrebinnovatørerne og deres metoder en øjenåbner, og ledelsen mærkede efterfølgende en klar positiv effekt:
Resultatet blev blandt andet et lavere sygefravær og større tilfredshed blandt medarbejderne, udtaler Stine Hinge-Christensen, souschef, Center for ledelsesudvikling, KL.
På netværksmødet kommer du til at prøve nogle af metoderne, høre om erfaringerne og møde kunstgrebinnovatørerne. CKO (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi) fortæller med baggrund i analysen ”Vækst via oplevelser 2011”, hvorfor samarbejde mellem kunstnere og virksomheder kan betale sig.
Program:
- Oplæg v. CKO om samarbejde mellem virksomheder og kreative aktører.
- Præsentation af samarbejdsprojektet. Kunstgreb-innovatørerne og KL fortæller om processen og resultaterne.
- Workshop, hvor du bliver præsenteret for et kunstgreb.
- Erfaringer fra andre projekter – hør bl.a. hvordan Rudersdal Kommune bruger Kunstgrebs innovationsmodel i det tværgående arbejde.
Konsulenterne fra KL udtaler:
Autenticitet. Det er det det handler om. Jeg tror, at vi vil komme et lag dybere hos hinanden, hvis vi tør at mærke mere efter.
Min måde at løse konsulent-opgaver på blev i foråret meget mere kreativ, end den havde været før. Jeg er ikke blevet en hurtigere konsulent, men det er federe og bedre, det jeg leverer. Jeg tager nogle helt andre metoder i brug - og tør gøre det.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender


Konference
Se også vores konference:
http://www.cko.dk/event/konference-om-kunst-innovation-og-v-kst-i-erhver...