Museer og kulturarvsformidling i oplevelsesøkonomien
Modul 1: Museer og IT-baseret oplevelsesformidling
Hvordan kan museer på en faglig og saglig forsvarlig måde inddrage metoder, teknikker og praksisser fra oplevelsesøkonomien? Hvordan kan museer inddrage ny teknologi? Hvordan kan digitale medier inddrages i den fysiske udstilling? Og hvad er de bedste internationale eksempler på brug af ny teknologi og oplevelsesdesign i museer?
Der vil blive inddraget aktuelle cases og eksempler bl.a. fra det igangværende nordiske Interreg-projekt: IKON-projektet (Interregionalt KulturOplevelses Netværk) og fra museumsprojekter under Vækstforum Nordjylland.
Modul 2: Viral formidling af museer og oplevelsesøkonomi
Virale tekster distribueres kun indledningsvis af deres afsender. Virale reklamer sendes rundt af og mellem almindelige brugere på nettet, f.eks. via Facebook eller YouTube. Navnet kommer af virus, og ligesom en virus kan de spredes med stor hast til mange brugere. Virale reklamers form eller indhold gør dem så bemærkelsesværdige, at vi gerne sender links til dem rundt til vores venner. De kan f.eks. overskride gængs moral og politisk korrekthed. Oplægget vil vise eksempler på virale videoer og på museale viraler. Og der vil blive foreslået en opskrift på at producere viraler.
Modul 3: Museum 2.0 – brugerinddragelse på museer
Hvordan kan museer inddrage brugerne: i museumsbesøget, i det virtuelle museumsbesøg, i designet af museumsoplevelser og -udstillinger, m.v.? Og hvad er de bedste internationale eksempler på inddragelse af brugerne i oplevelsen af museer og kulturarv?
Nøgleord: Brugerdreven innovation, brugergenereret indhold, bruger-orientering, co-creation, Museum 2.0, brugeradfærd, brugerinddragelse, dialog, interaktivitet, involvering, engagement.
Der vil blive inddraget aktuelle cases og eksempler bl.a. fra udstillingen MitMuseum på Kunsten i Aalborg
Kurset vil veksle mellem forelæsning, eksempler og cases, workshopaktiviteter og diskussion.
Kurset vil repræsentere helt nyt stof i forhold til kurset om Museer og oplevelsesøkonomi under Livslang Læring 2009.
Kurset knytter sig bl.a. til Cand.IT-uddannelsen i Oplevelsesdesign og Masteruddannelsen i IT i IT-Vest Efter- og Videreuddannelse (fagpakker i bl.a. oplevelsesdesign).
Kursusholdere:
Jens F. Jensen
Peter Allingham
Jørgen Riber Christensen
Fristen for tilmelding er torsdag 24. juni 2010
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender
