Media on the Move

Mange interessenter arbejder i disse år med mulighederne for bedre og mere vidtgående kommunikation via mobile enheder. En række private og offentlig aktører både forsker i, og bruger, de tilgængelige muligheder der eksisterer for at betjene gæster og brugere på forskelligt niveau. Det er museer, nationale historiske turistmål eller henvisninger til kommercielle tilbud og ydelser.

Operatører udbyder langt flere praktiske løsningsmuligheder på Nettet og i telefonerne end brugerne overhovedet har kendskab til. Softwareudviklerne arbejder for tiden f.eks. med rollespil, vejvisning og tilbudsgivning i lokalområder, og brugerne er ofte i tvivl om, hvilken vej, eller hvilket system de skal vælge for at nå slutbrugerne (forbrugerne).

I år er anden gang, og det er hensigten at skabe en dansk IT-klynge, og det gøres i samarbejde med Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi, ApEx, VisitDenmark og Midtjysk Turisme. Deltagere er både telemyndigheder, netdistributører, producenter, softwareudviklere og brugere.

Formålet er at samle den viden der er omkring udviklingen og anvendelsen af information via mobile enheder, og hensigten er at sammensætte operatører, udviklere og brugere til en samlet indsats og koordinering for hurtigere og mere tilgængelige løsningsmodeller.

I en globaliseret verden, hvor service er et mere og mere vigtigt parameter inden for oplevelsesområdet, herunder turismen, vil fokus på interessentdagene være at vælge løsninger som hurtigt og professionelt kan komme i brug rundt om i landet.

Alle henvendelser vedr. komferencen bedes rettet til mediaonthemove@rn.dk