Lær powerinnovation på tre timer i CONNECT Innovation Lab
Deltag i tre timers intensiv ideudviklingsworkshop i CONNECT Innovation Lab på Iværk&Vækst 2011 fredag d. 9. september, og sæt dit præg på debatten
Du har mulighed for at deltage i en af to workshops. Ansøg om deltagelse enten kl. 10.00-13.00 eller 13.30 – 16.30. Her får du chancen for at skabe og udvikle ideer på meget kort tid i tæt samarbejde med 24 andre innovative mennesker. I løbet af de tre timer skaber i en konkret, profitabel forretningside, som imødekommer den samfundsudfordring, der ligger i, at vi lever længere.
Vær med og få nye værktøjer og prøv Instant Business Innovation-metoden på egen krop. Mød en masse spændende entreprenante mennesker og få muligheden for at præsentere dine ideer for en kompetent jury. Hvem ved? Måske kommer du i finalen og vinder tre timers rådgivning til dine egne ideer. Tilmeld dig ideudviklingsworkshops her.
Kom og hør TIPS&TRICKS-indlæggene lørdag den 10. september
Mangler du gode råd til, hvordan du udvikler din ide hurtigere og enklere fra start til business, så kig forbi én eller flere af de seks TIPS&TRICKS- indlæg i CONNECT Innovation Lab lørdag mellemkl.10.00 -15.30. Her kan du deltage i en af de spændende workshops, hvor partnere bag standen gratis giver gode råd om innovation, forretningsplaner, ophavsrettigheder og meget andet.
De partnere, du kan møde på standen og i workshoppen, er Multidata, CONNECT Denmark, Ernst & Young og KROONS – Growth by Innovation v/Frederikke Kroon.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender

