Kreativitet skaber vækst

Oplevelsesøkonomien og de kreative erhverv er i stor vækst i disse år.
Randers Kommune har sat de kreatives potentiale på dagsordenen og søsat netværket Kreative Randers.

Startskuddet gik i begyndelsen af marts, hvor 50 kreative virksomheder var samlet til informationsmøde. Det blev starten på et samarbejde mellem 12 kreative iværksættere, der ikke i forvejen kendte hinanden.

En af ideerne bag Kreative Rander er at forbinde de kreative erhverv med de mere traditionelle virksomheder. I den forbindelse er der behov for at binde parterne sammen. Det vil Kreative Randers gøre på en konference d. 23. september 2010.

Deltag og få inspiration til, hvordan kreativitet kan bruges til at udvikle din virksomhed gennem nye produkter, nye løsninger, nyt design af traditionelle produkter eller nye måder til markedsføring.

Læs mere i den vedhæftede invitation