Creative Edge 2011

Eksklusiv konference CREATIVE EDGE som Energi Horsens Fonden og Kultuhverv afholder i Horsens d. 29. november. Det er en konference om innovation og kreativitet: Hvordan skaber du værdi i din virksomhed? Hvad siger de ledende eksperter? Hvordan gør andre? Få inspiration, overfør det til din virksomhed og få det hele med hjem på en iPad2. Vi har samlet ledende eksperter fra både Danmark Europa for at give dig de bedste og nyeste redskaber til at skabe mere værdi i din virksomhed! Se invitationen i vedhæftede dokument. Vi vil gerne have DIG med Tilmeldingen er eksklusiv. Det betyder, at vi inviterer personligt – for at skabe en deltagerliste som rykker dagen fremad. Både i form af forskellighed, niveau og netværksskabelse. Der er 100 pladser. Vi har startet med at invitere en udvalgt skare. Reglen er, at når man har meldt sig til, så får man ”rettigheden” til at invitere to mere i sit netværk. Tilmelder de sig, kan de invitere to, osv. Alle kan følge med i, hvordan din kæde udvikler sig på www.creativeedge.dk. Vi inviterer på denne måde for at sikre, at dagen ikke kun fagligt bliver værdiskabende, men også i forhold til netværk. Den er desuden eksklusiv i forhold til indhold og pris. Det er Energi Horsens Fonden og Kultuhverv der sponsorerer alle oplæg og proces – deltagerbetalingen dækker udelukkende forplejning og iPad2. Som noget nyt vil dele af deltagernes refleksion og arbejde på dagen foregå gennem interaktive værktøjer på iPad2. Så er det hele samlet, når deltagerne efterfølgende skal arbejde videre med kreativitet og innovation i din virksomhed. Fakta: Tid og sted: 29. november kl. 9-19 på Horsens Ny Teater, Horsens Pris: 3.995 (excl. moms) – inklusiv iPad2. Tilmelding: Foregår eksklusivt Program: Se det spændende program på www.creativeedge.dk eller i vedhæftede indbydelse.