Entreprenörskap i högre konstnärlig och kreativ utbildning i norden

Norden har i de sidste år samarbejdet for at fremme kreative og kulturelle erhverv. Det viser sig dog, at der er udfordringer i forbindelse med at få jobs gennem disse uddannelser. Derfor blev KreaNord etableret af nordisk ministerråd i 2008 for at skabe et fælles nordisk policy- og udviklingsarbejde. KreaNord har identificeret en brist i entreprenørskabs undervisningen.

Rapporten har fokus på 3 områder:

  • En kortlægning af entreprenørskabsuddannelserne i de nordiske højskoler og universiteter afgrænset ved kulturelle og kreative højere uddannelser.
  • At finde gode eksempler på entreprenørskabsuddannelser og diskutere dem i forhold til udbuddet.
  • At komme med forslag på baggrund af kortlægningen.

Kortlægningen af entreprenørskabsuddannelse viser blandt andet, at der findes tre forskellige positioner for entreprenørskabskurser: de obligatoriske inden for uddannelserne, de valgfrie og de satsninger der ligger uden for skolerne.
Ofte er det studerende på kunstuddannelserne der bliver tilbudt de valgfrie fag i entreprenørskab. En udfordring ved disse fag er, at de studerende med høj sandsynlighed vælger dem fra, hvis de studerende ikke oplever sig selv som entreprenører. Dermed risikerer de studerende at gå glip af mulighederne for at udnytte deres potentiale som entreprenører.

På baggrund af rapporten anbefales det:

  • At der udarbejdes en samlet terminologi for begrebet entreprenørskab, for at kunne udvikle nye funktionelle policys.
  • At der laves en analyse af de allerede eksisterende entreprenørskabsuddannelser, for at bestemme indholdet af fremtidige entreprenørskabskurser.
  • At entreprenørskabskonceptet markedsføres mod de mere traditionelle uddannelsesområder, så det får en plads i uddannelsesplanerne.
  • At indholdet i entreprenørskabskurserne fortsat diskuteres.
  • At der etableres et nordisk netværk som diskuterer de ovenstående anbefalinger og videndeler. På baggrund af dette kan der udarbejdes en analyse af ”best practice” i metoder, som kan fungere som en struktur som entreprenørskabsstudier og entreprenørskabssatsninger kan bygges op omkring.