ilikelocals er Danmarks bedste kreative iværksætter

Iværksætter Mikkel Rathje blev med sit online guidekoncept vinder af Creative Business Cup 2011. Produktet er er en webplatform, der ved hjælp af en simpel søgefunktion hjælper rejsende med at finde lokale guider, baseret på fælles interesser. Guiden får en løn, der svarer til en normal timeløn i det pågældende land, og den besøgende får lov til at se byen fra det lokale perspektiv, samtidig med at de begge får mulighed for at udbygge deres netværk, både personligt og professionelt.

 "Det her er fantastisk! At vinde Creative Business Cup betyder meget mere for mig end jeg havde forventet. Nu skal vi bare være glade, men allerede på fredag skal jeg deltage i en ny konkurrence. Og så skal vi ud og finde investorer for at rykke på det, så vi forbliver de første på markedet", fortæller Mikkel Rathje, der står bag vinderidéen ilikelocals.

Afgørelsen faldt i dag 15. november 2011 ved finalen for Creative Business Cup på Københavns Rådhus, hvor Danmarks bedste, kreative iværksætter blev kåret af en kompetent jury med baggrund fra iværksætteri, finansiering og kreative erhverv. Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev overrakte førstepræmien på 50.000 kr. Juryen motiverede førstepræmien således:

"Hele juryen kan se et "need" på markedet. Vi tror på teamet bag ideen som kan kobles med flere ydelser og blive kernen i en større sammenhæng af tjenster. Forretningsideen har et globalt potentiale, kan skabe jobs rundt om i verden og være platform for at mennesker mødes".

Andenpladsen gik til iværksætteren Aya Okamura med produktet Sæson, der er otte specialdesignede gulvtæpper i størrelsen 60x60 cm. Konceptet er udviklet af virksomheden Ayanomimi.

Creative Business Cup er en konkurrence på forretningsidéer for alle iværksættere inden for de kreative erhverv (fx arkitektur, musik, computerspil mv.). Formålet med konkurrencen er, at kreative iværksættere får øget forretningsforståelse, da flere undersøgelser har dokumenteret, at de kreative erhverv er væksterhverv. 42 iværksættere deltog og tre blev udvalgt til finalen.

”Der er utrolig megen skaberkraft og innovation i kunsten og kulturen. Vi skal sikre, at dette drive også bliver til gavn for Danmarks vækst. Derfor er det afgørende, at de kreative erhverv og de kreative og kunstneriske uddannelser hele tiden bliver dygtigere til at håndtere de forretningsmæssige udfordringer i erhvervet. Og det er især vigtigt, at de unge kunstnere selv bliver i stand til at skabe en efterspørgsel, efter det de kan. Den kommer ikke af sig selv. Creative Business Cup er derfor en god udfordring til kunstens og kulturens iværksættere”, har kulturminister Uffe Elbæk sagt om Creative Business Cup.

Dansk film, design, arkitektur, madkultur og computerspil vinder allerede internationale priser og hæder. Inden for en række kreative erhverv har Danmark globale styrkepositioner. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen skal fremtidens vækst i Danmark derfor netop komme fra iværksættere, herunder iværksættere fra kreative erhverv. Den nye rapport "Vækst via oplevelser" fra CKO og Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at de kreative erhverv i 2008 bidrog med over 12 % til værditilvæksten i Danmark eller i alt 108 mia. kr. Det er højere end landbrugets og byggeriets værditilvækst. Se flere fakta om de kreative erhverv og oplevelsesøkonomi herunder.

”Der er god fornuft i at styrke de kreative erhvervs forretningsforståelse. Foruden arbejdspladser og eksport markedsfører de kreative erhverv Danmark i udlandet, når dansk film og arkitektur vinder international opmærksomhed”, fortæller direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning, CKO.

Finalisterne i årets Creative Business Cup var:

• PixieGarden v/Malou Svane. Pixiegarden er målrettet børn og har til formål at give dem en positiv oplevelse om selv at dyrke mad. Deres produkter er bygget op om en historie om to små pixier, pim og paeonia, som bor i PixieGarden.
• iLikeLocals v/Mikkel Rathje. iLike Locals er et guidekoncept på en webplatform, der ved hjælp af en simpel søgefunktion hjælper rejsende med at finde lokale guider, baseret på fælles interesser. Guiden får en løn, der svarer til en normal timeløn i det pågældende land, og den besøgende får lov til at se byen fra det lokale perspektiv, samtidig med at de begge får mulighed for at udbygge deres netværk, både personligt og professionelt.
• Sæson v/Aya Okamura. Sæsons produkt er otte specialdesignede gulvtæpper i størrelsen 60x60 cm. Konceptet er udviklet af virksomheden Ayanomimi i Kbh. Det er den danske tekstildesigner Krestine Kjærholæm, der har designet tæppekollektionen. Tæpperne kan bruges enkeltvis eller i kombination. Sæson er baseret på dansk design, lægger vægt på kvalitet, håndværk og tidløst design.

Fakta om de kreative erhverv i Danmark 

Behovsanalyse af barrierer og udfordringer for vækst i de kreative erhverv i Danmark. Kilde: CKO, 2011.

Til grund for konklusionerne ligger interviews med 1.000 private virksomheder fra de kreative erhverv i Danmark, der er blevet sammenlignet med 600 virksomheder fra det øvrige erhvervsliv. Analysen konkluderer, at de kreative erhverv har en række  behov, der adskiller dem fra det øvrige erhvervsliv. Det giver derfor mening at betragte de kreative erhverv samlet for at kunne  imødekomme de særlige behov, der findes i de kreative erhverv for at de kan vokse. Analysen gør op med en række myter om de kreative erhvervs manglende vækstparathed.

• De kreative erhverv udviser samme grad af vækstambitioner som virksomheder i det øvrige erhvervsliv.

• Virksomhederne i de kreative erhverv har en længere kommerciel planlægningshorisont end virksomheder i det øvrige erhvervsliv.

• Trods den ofte langsigtede kommercielle planlægning i de kreative erhverv, er styrkelse af strategi og forretningsudvikling den udfordring flest kreative virksomheder oplever. Behovet for langsigtet, kommerciel planlægning er større i de kreative erhverv end det øvrige erhvervsliv. 

• Finansiering opleves i større grad som en udfordring i de kreative erhverv. Selvom mange danske virksomheder i disse år oplever det som en udfordring at gå i banken for at låne penge til virksomhedens udvikling, er behovet større i de kreative erhverv. 

• Flere kreative virksomheder er internationalt orienteret end i det øvrige erhvervsliv og flere kreative virksomheder har ambitioner om internationalisering.  

• Immaterielle rettigheder er oftere bærende for forretningen i kreative erhverv end i erhvervslivet i øvrigt. 

• De kreative virksomheder bruger i højere grad eksisterende erhvervsservicetilbud end virksomheder fra det øvrige erhvervsliv.

• De kreative virksomheder opsøger oftere tilbud om strategi og forretningsudvikling, mens de på andre forretningsområder har samme brug af offentlig erhvervsservice som det øvrige erhvervsliv. På trods af dette oplever både små og større kreative virksomheder oftere en udfordring i forhold til kommerciel planlægning.

Hvem er de kreative erhverv?

Analysen afgrænser de kreative erhverv som virksomheder, der ligger indenfor følgende erhvervsområder:

• Design og arkitektur. Virksomheder, hvor design og formgivning er kerneydelsen.
• Mode, møbel og tekstiler. Disse brancher er med i analysen fordi de sælger oplevelser i form af livsstilsprodukter.
• Medier som er formidling. Fx virksomheder indenfor film, forlag, computerspil.
• Kunst, musik og kunsthåndværk. Virksomheder, der har kunstnerisk kreativitet som udgangspunkt.
• Oplevelsesformidlere. Fx museer, forlystelser og andre, der sælger tidsmæssigt afgrænsede oplevelser, og hvor oplevelsen er varen.