Se videoer fra Gourmet DagsCruise
Af: Georg Julin
Søndag den 21. august, efter tre måneders forberedelse og samarbejde med DFDS, Gourmet Bornholm og Copenhagen Cooking, stævnede Crown of Scandinavia ud på et dagscruise på Øresund. Invio var med som tovholder gennem projektet ”jord til bord”.
Skibet var rammen om en event, hvor danske gourmetfødevarer var centrum for både publikum, udstillere og debattører. Fødevareprojektet under Invio, hvis formål er at sætte fokus på fødevareinnovation, med påvirkning fra forbrugerne, inviterede Gourmet Bornholm med på eventen, da de allerede har været stærkt fremme i udviklingen, og var parate til at indgå i samarbejdet. Publikum der havde betalt 500 kroner for turen blev introduceret for en menu bestående af gourmetprodukter og en udstilling, hvor den enkelte fødevareproducent gav smagsprøver og forklarede udviklingen af konceptet.
Paneldebat
Under sejladsen var der endvidere en paneldebat, hvor spørgsmålet som udgangspunkt var: Hvad er kvalitetsfødevarer? Er det opfattet hos forbrugerne som økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed, udskæringer etc.? afhængig af kvalitetsbegrebet, er den danske forbruger så villig til at betale den eventuelle merpris for kvaliteten? Innovationen i fødevareprojektet under RUC har som primært mål at formidle ny viden til branchen fra videninstitutionerne, herunder oplevelsesøkonomi, skabe flere arbejdspladser og bedre økonomi. I panelet deltog mesterkokken Søren Gericke, madpublicist Beagle Iuel-Brockdorff, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen og præsident for Gastronomisk Akademi, Jan Krag Jacobsen.

