Nye berettigelser og nye kompetencer fordrer nye sprog

Udviklingen af informationsteknologien udfordrer bibliotekernes demokratiske berettigelse, fordi vi bruger andre – og stadigt flere kommercielle – aktører til at søge og finde information. Kommercielle indholdsproducenter og distributionsaktører brokker sig over at biblioteket som en offentlig ydelse i sig selv kan hæmme vækstbestræbelserne i de producerende brancher.

Bibliotekerne arbejder sig i disse år frem med musik og film der stilles til rådighed, de positionerer sig som oplevelsescentre, integrerer kommunal borgerservice – og stiller sig selv spørgsmålet: Hvilken slags sted skal biblioteket være? Og hvilke kompetencer skal udvikles?

Hvad skal bibliotekerne kunne, for forsat at have berettigelse – også når informationsteknologien vil have erobret nye landskaber, og hvor kommercielle aktører i endnu højere grad vil konsultere og distribuere informationssøgningen - det der historisk har været bibliotekernes kerneydelse? Hvad er bibliotekernes demokratiske mandat i en informationsøkonomi? Hvordan imødekomme den udfordrede berettigelse, i lyset af den konkurrence der med google og co. er dukket op?

Identitets - og berettigelseskrisen er ikke bare bibliotekernes. Verden undergår i disse år en  forandring, som for alvor er blevet synlig med den økonomiske krise, der udfordrer vore institutioner, så vi bliver nødt til at prioritere benhårdt. Vi er samtidig undervejs med at udvikle de forståelsesrammer der skal gøre os i stand til at prioritere nu og bringe institutionerne bæredygtigt ind i  fremtiden. Og selv nutiden er endnu for uvirkelig til at vi helt kan fatte den.

Svaret for bibliotekernes fortsatte berettigelse er under udvikling. Biblioteksskolen er omdøbt til Informationsvidenskabeligt Akademi, institutionen er med design- og arkitektskolerne flyttet fra Kulturministeriet til nu at høre under Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. Og med med nye navne og sproglige tildragelser snakkes der nyt indhold og udviklingen af det gamle. Og spørgsmålet er under fortsat behandling: Hvilken slags sted skal biblioteket være?

Noget af spørgsmålet er allerede ved at være besvaret, med at borgerservice er flyttet ind, bibliotekarerne i skranken er nu en art kontorassistenter, der varetager flere forskellige opgaver, og rigtig mange grupper af studerende fylder bibliotekslandskaberne med laptops og gruppesnak. 

Vi må forstå os selv og vore virksomheder og institutioner på nye måder, for at kunne prioritere. Vi skal revidere vore værdier og tænke en ekstra gang over hvorfor vi gør som vi gør, og vi skal indgå i nye relationer for at få nye perspektiver på det vi foretager os. Det tager tid, kræver nye kategorier, nye kompetencer og nye formuleringer, også - eller måske netop særligt - af vore uddannelser.