NÅR MAN GÅR FRA “STØV” TIL “SHOW”…!

Vores montører kom på overarbejde ved Alexanderplatz, da eksportfremstødet i Berlin skulle løbe af stablen i juni måned. Scenograferne havde lavet den perfekte platform, og der blev arbejdet stenhårdt og fleksibelt, da man også skulle tage højde for eksempelvis kabelføring til musikken.

Træ blev det gennemgående tema i selve opbygningen i form af både lydlandskaber, scenen, lounge området og selv basguitaren havde en JUNCKERS “docking station”.  

JUNCKERS har en målsætning om at gå fra ”støv til show” og lancere nyt design og ”raw” kollektion med indkorporering af nye oplevelser og indtryk, der efterspørges af endnu flere forbrugere. Netop støvet mener vi kan rystes af ved ikke kun at være showagtige, men også ved at understøtte det med seriøse signaler indenfor bl.a. bæredygtighed.

Og det er kommet til udtryk i overmål i dette projekt. Den svære og udfordrende øvelse nu bliver, hvordan de nye komponenter kan integreres i forhold til web, produktblade, messestande, salgskampagner, blogs og sociale medier.