Master Fatman tilsat lidt Medina æstetik

Hvis din udstilling var en kendt person, hvem ville den så være?

Det er et af de spørgsmål Experimentariums udstillingsdesignere, forskere og formidlere blev stillet ved en udviklingsworkshop, som Invio-projektet Oplevelseslandskaber leverede det faglige indhold til. Workshoppen var organiseret af Experimentarium og indgår i en serie af didaktiske udviklingstiltag ved science centeret.

Grunden til, at jeg gerne vil have udstillingsdesignere og formidlere til at tænke over, hvilken kendt person deres udstilling er, hvilken stemme en opstilling taler med, dens rytme og temperament, er, at det fører til nye forståelser af udstillingen. At lege med metaforer (hvor karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt) og at antropomorfisere (at tillægge døde ting menneskelige egenskaber) kan åbne øjnene for, hvordan et design opleves af den besøgende. At tillægge en udstilling eller dele af en udstilling motiver; at tale om, at den vil noget bestemt med den besøgende; at den har en stemme – hård eller blid; at den har en rytme – hurtig eller langsom; at den har en fremtoning – karseklippet og med firkantede kæber eller frodig og favnende; alt det kan være med til at sætte et nyt fokus på hvordan designet henvender sig til den besøgende, og dermed også hvilket lærings- og oplevelsesrum den besøgende inviteres ind i. Sådanne spørgsmål handler om at beskrive (og dermed blive klogere på) hvilke narrativer, dramaer og iscenesættelser, udstillingen forsøger at skabe.

Master Fatman. Det var et bud på, hvilken kendt person en interaktiv opstilling er. Opstillingen består af en bred balje, hvor bunden er dækket af sæbevand. Nede i sæbevandet ligger en hulahop ring. Inde i hulahopringen ligger et par mursten. Det er så man kan stille sig op i baljen, inde i hulahopringen, uden at få våde sko. Man tager så fat i hulahopringen, løfter den stille og roligt, og så dannes en stor, kropsomsluttende sæbeboble omkring en.
”Den er rummelig, stille og rolig, den har sin egen omfavnende rytme. Den tillader folk at være dér, lige dér hvor de er, og den gør det på sin egen rummelige facon.” Det var nogle af ledsagekommentarerne til beskrivelsen. Og lidt eftertænksomt tilføjede designeren: ”Man kunne måske også godt have ønsket sig at tilføje lidt Medina æstetik… Men så på den anden side, Mr. Fatman har jo også sin egen æstetik.”

Metoden med metaforisk beskrivelse af formidlingsteknologier er udviklet med udgangspunkt i mit ph.d.-arbejde om besøgendes oplevelser på det naturhistoriske museum, Naturama. Metoden kan både bruges til at forstå eksisterende formidling, samt til at udvikle nye designs.