Kultur og Kapital 2012
Af: Rasmus Munch
Jeg vil lige bruge lidt plads på at gøre opmærksom på det målrettede uddanelsesforløb i sponsorering og fundraising: Kultur&Kapital. Efter stor tilslutning i 2011 udbydes Kultur & Kapital igen i foråret 2012 i Aarhus og København med start den 20. og 27. marts.
Kultur & Kapital er et unikt kursustilbud til kulturorganisationer, der arbejder med ekstern finansiering (og hvem gør ikke det?). Formålet er at professionalisere arbejdet med sponsering og fundraising hos teatre, museer, attraktioner, kommuner, festivaler, frivillige foreninger mv.
Kultur og Kapital er unikt, fordi det er første gang sponsering og fundraising kombineres på et kursus. Dermed kan vi skille tingene ad og samtidig pege på synergierne i arbejdet med henholdsvis fonde og sponsorer. Du vil blive udstyret med de rette værktøjer og uden tvivl få ideer til ”nye penge” i din organisation.
Kurset er også unikt, fordi den er målrettet kultursektoren og dermed ser bort fra fx sportssponserings store fokus på logo-eksponering og udelukkende fokuserer på de sponsorer, fonde og puljer, som støtter kulturprojekter og er relevante i denne sammenhæng.
Kort sagt kan vi fokusere på ansøgninger til de relevante fonde og udvikling/salg af kultursponsorater.
Endelig skal en del af udbyttet ved Kultur & Kapital helt klart være, at du går derfra med et styrket netværk af fremtidige sparringspartnere. Så du kan forvente, at netværksdelen også bliver prioriteret.
Læs mere i den vedhæftede flyer eller på: www.kulturogkapital.dk
