Game Changers

GAME CHANGERS vil udvikle spilbaserede læringsredskaber til kulturændringer i organisationer med henblik på at øge innovations- og vækstpotentialet i en række virksomheder i den danske produktionssektor....

GAME CHANGERS vil udvikle spilbaserede læringsredskaber til kulturændringer i organisationer med henblik på at øge innovations- og vækstpotentialet i en række virksomheder i den danske produktionssektor.

Projektets målgruppe er de ufaglærte og lavtuddannede produktionsmedarbejdere, der er nøgleaktører i forsøget på at finde en retning og bringe det danske erhvervsliv tørskoet igennem tidens ustabile, økonomiske vejrlig.

Hypotesen er den, at disse mennesker allerede løber så stærkt de kan. Udfordringen og forbedringsmulighederne ligger i virksomhedernes måde at anskue og håndtere de personalemæssige – menneskelige – aspekter af organisationens liv på. 

Ved at bruge spilelementer iblandet narrative udviklingsmetoder og adfærdsteori er det målet at skabe nogle værktøjer, som højner virksomhedernes niveau af reflekteret beslutningstagning, lader medarbejdere og ledere finde og kende deres rolle og styrker samarbejdet på tværs af afdelinger og hierarkier. Dét øger arbejdsglæden, lysten til nyt og hermed tallene på bundlinjen.

Baggrund

De deltagende produktionsvirksomhedernes har et ønske om at give deres medarbejdere nogle værktøjer, der kan skabe bedre kommunikation, samarbejde og helhedsforståelse til håndtering af hverdagens udfordringer.

Spilmediet – og særligt de genrer, der virker gennem face-to-face-interaktion, så som dialog- og gulvspil – giver mulighed for at skabe et læringsrum med en motivation og indlevelse, der ikke findes i virksomhedernes eksisterende uddannelses- og kursustilbud.

Deltagere

Game Changers er et samarbejde mellem fire mellemstore, danske virksomheder, der hver især står over for konkrete, organisatoriske og personalemæssige udfordringer, og en gruppe kreative aktører inden for spil- og læringsdesign, interaktivt teater og visuel identitet, henholdsvis:

BC Catering Roskilde A/S, Thermo Fisher Scientific, Lantmännen Schulstad A/S, Amagerforbrændingen – Learn By Interaction, Tankespil, Forumteatret, One Million Monkeys og Simon Says. 

Forandringsvirksomheden Engage People ApS og Simon Says har iværksat og koordinerer projektet.

 

Gruppens indlæg / 1 of 3

11. Apr 2013 / Event
7. maj 2013: Spil er blevet mere end leg. Danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i at bruge spil som redskab til forretningsudvikling. Denne eksklusive Master Class vil give dig mulighed for, på egen krop, at prøve de nyeste måder at bruge...
0
9
11. Jul 2012 / Indlæg
  I Game Changers har vi som mål at udvikle et læringsspil for ufaglærte medarbejdere i produktionsvirksomheder. Hertil har vi anvendt procesmetoden forumspil: interaktivt teater, hvor deltagerne selv viser udfordringer fra deres hverdag, hvorefter...
0
4
11. Jul 2012 / Indlæg
Alle vores 160 medarbejdere er meget vigtige for, hvordan kunderne oplever vores virksomhed. Vi søger derfor konstant at uddanne og træne vores folk for at højne niveauet.  Vi oplever det imidlertid som meget svært at finde den rette indgangsvinkel til...
0
4
11. Jul 2012 / Indlæg
På bloggen har vi mange indlæg fra spildesignere og ledere fra vores samarbejdende virksomheder. Game Changers har imidlertid virksomhedernes medarbejdere som målgruppe, da det er dem, vi har udviklet vores spilbaserede læringsværktøjer sammen med. Jens...
0
4
10. Jul 2012 / Indlæg
  Hos Thermo Fisher Scientific er udviklingen af vores medarbejderes kompetencer er ikke kun et must, men en nødvendighed for virksomhedens overlevelse i det lange løb.   Desværre er det ikke altid muligt at finde nogle virkelige gode...
0
2