Podio - et værktøj for iværksættere
Musiconomy inviterer til gratis gå-hjem-møde i København
Du lærer at professionalisere projektstyringen på en let og overskuelig måde. Bliv introduceret til et værktøj, der gør kommunikation, opgaver og deadlines nemme at overskue for dig og dine kolleger.
Indhold
At opstarte eller drive en virksomhed kræver i høj grad overblik over praktisk arbejde og opgaver, deadlines, koordinering af kalendre osv. Det samme er gældende for musikgruppers virkelighed. Ofte løses dette ad hoc og ofte er der ikke en klar procedure for, hvordan opgaverne løses. Frister overses, og kommunikation kan risikere at køre af sporet.
Ved hjælp af Podio kan denne projektstyring professionaliseres, opgaver kan uddelegeres, frister sættes i system på en enkel og overskuelig måde. Værktøjet er fantastisk effektivt, synliggører kommunikation og kan være med til at gøre planlægningen i en virksomhed eller en musikgruppe en del nemmere. Kom med til 2-timers gratis crashkursus, hvor programmets funktionaliteter gennemgås.
Gå-hjem-mødet er for etablerede virksomheder og iværksættere med musikrelateret virksomhed, der vil have en enkel og overskuelig vej til projektstyring.
Mødet er gratis, men kræver forudgående tilmelding. Læs mere og tilmeld dig via linket her: http://www.musiconomy.dk/?s=m-learning/podio
