Den bevidstløse spiseadfærd

Nogle af de grundlæggende faktorer bag en nations eller regions særlige ”cuisine”, dvs. dens køkken og madvaner, er adgangen til forskellige levnedsmidler og kulturen med dens værdinormer. Men også det sociale tilhørsforhold er en vigtig faktor, som styrer valget af mad og spiseadfærden.

Der har været forsket i menneskers madvaner og valg af levnedsmidler siden 1900-tallet, og en lang række undersøgelser viser, hvordan mad- og måltidsvaner adskiller sig i forskellige dele af verden, fra kultur til kultur og blandt forskellige grupper og individer. Den mest grundlæggende faktor bag en nations eller regions særlige ”cuisine”, dvs. dens køkken og madvaner, er adgangen til forskellige levnedsmidler.

Denne forklaring kan dog ikke stå alene, men må indbefatte kulturen og dens værdinormer, og hvordan disse former de madvaner, vi finder inden for et område, hvilket vil sige, at ikke kun det eksisterende normsystem for, hvad der anses som accepteret mad, hvordan maden skal kombineres og tilberedes i typiske retter, men også hvordan den skal serveres og konsumeres i en social situation, styrer vores madvaner.

Madvaner kan også tolkes ud fra individets sociale tilhørsforhold – en antagelse, som bygger på, at levnedsmiddelvalget er styret af det livsstilsrum og de økonomiske forudsætninger, som det enkelte individ har sit udgangspunkt i, og at disse valg og individets såkaldte habitus endvidere er cementerede i livsforløbet.

Læs hele artiklen her

Christina Fjellström er prof. i husholdningsvidenskab, måltidsforskning ved Institut for kostvidenskab, Uppsala Universitet.