Reach Out netværksmøde: Det langvarige venskab

Projektkulturen er en af grundpillerne i kulturens verden: Nye brugergrupper opsøges og der bliver arrangeret brugerinddragelsesaktiviteter for de få og de sejeste rødder. Men hvordan kan vi styrke relationerne til publikumsgrupperne, så de ikke forsvinder, når projektet lukker og slukker efter en periode?

Velkommen til netværksmøde i Reach Out, hvor vi debatterer og deler erfaringer omkring spørgsmålet:

Hvordan kan vi gøre brugerinddragelse til en almindelig del af organisationskulturen?

Dagens møde bygger på Open Space principper, som tager afsæt i dine og andres erfaringer med at gøre brugerinddragelse og publikumsudvikling til en vedvarende del af organisationens kultur.

Hvad dagen nøjagtigt byder på, bliver bestemt af dig, som deltager. Udgangspunktet er god energi, brugbare metoder og nye vinkler på organisering af brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturens verden. Dagens program er simpelt.

  • Før vi går hjem vil alle emner, deltagerne er optaget af, blive lagt på bordet
  • Alle emner vil få så grundig en diskussion, som du vælger at give dem.
  • Du vil modtage en skriftlig opsamling af diskussionerne og anbefalinger på e-mail samme dag.

På dagen kan du desuden møde:

  • Direktør, Jane Roneklint fra Odense Filmværksted
  • Publikumschef Leslie Ann Schmidt fra Brandts Klædefabrik
  • Kulturkonsulent, Jimmi Mørup Nielsen fra Kulturmaskinen

Seminaret: Åbent for alle i Reach Out netværket, kulturinstitutioner, kulturaktører, kulturkonsulenter og andre interesserede i brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturens verden.

Tilmelding / Signup